Jeg whiner lige nu, ja. Men, fuck af hvis du ikke er en skid interesseret i mig, eller hvad der sker med mig lige nu. Hvis du alligevel bare har tænkt dig at bruge det her imod mig, så syntes jeg overhovedet ikke at du skal læse det her. Jeg græder helt sygt lige nu. Jeg ved ikke hvorfor - og dét skræmmer mig. Tårene triller bare ned af kinderne på mig. Eller, jo jeg ved nok godt hvorfor.. Jeg kan tænke på noget, og så kan jeg virkelig overbevise mig selv om, at det er sådan det er. Hvis jeg tænker på at jeg foreksempel har kvalme og er svimmel, kan jeg overbevise mig selv om det, og blive det. Jeg tænker tit på situationer, som der aldrig har fundet sted. Jeg skaber et helt andet liv inde i mit hovede. Jeg skaber skænderier. Jeg står tit og råber af mig selv i spejlet når jeg er alene hjemme, og skaber en situation i mit hovede, som bliver en smule mere levende, hvis jeg siger ordene højt. Jeg kan skabe en situation, hvor jeg kan blive så sur, at jeg kradser i mine arme, sætter neglene hårdt i mit ben, river hår totter af mig selv.. Det her er ikke kun noget der sker engang imellem, nej. Det sker mindst hver anden dag. Det er fucking nøjeren.. Jeg hader det. Jeg kan ikke lade være med det! Jeg ville ønske jeg kunne, men det er virkelig umuligt for mig. Jeg kan heller ikke falde i søvn for tiden.. Jeg er begyndt at få de sygeste forestillinger.. Jeg kan ikke have alt lys slukket, jeg kan ikke have mit fjernsyn slukket og så bare noget musik, jeg kan ikke se i spejlet om aftenen, jeg kan ikke bukke mig ned og tage noget vand fra vandhanen på toilettet om natten.. Jeg har en idé om at der er noget der vil tænde lyset, at der er noget der vil tænde mit fjernsyn, noget der vil være i mit spejl, noget der vil står bag ved mig når jeg rejser mig op. Det er fucking forfærdeligt. Jeg går virkelig rundt og frygter for det HELE TIDEN. Jeg syntes tit at jeg ser noget ud af øjenkrogen. Jeg hader at gå med den her angst. Jeg ville ønske der var nogen der kunne gøre noget ved det. Jeg hader det, der sker inde i mit hovede.